Tør du blive en rule breaker?
Er du i hotelbranchen? Lær at bryde med "plejer" og skabe profit
Nu giver Food College Aalborg dig chancen for at lære, hvordan du rule breaker. Du kan nemlig udvikle din virksomhed i en ny og mere profitabel retning ved at bryde med din branches vanetænkning.
Vi inviterer alle hoteldirektører, receptionschefer og receptionister fra Jylland og Fyn til en inspirerende dag med Anja Krogh Sondrup, som står bag Rule Breaking Strategy®-metoden. Gennem et intensivt foredrag lærer du, hvordan du opdager hidtil usete markedsfordele i din branche og arbejder strategisk med konkrete nye forretningsidéer.
Arrangementet foregår onsdag den 9. marts 2011 kl. 10.00-15.00 på Hotel Vejlefjord, Sanatorievej 26, 7140 Stouby
Arrangementet er gratis!
Samme dag kan du møde din næste receptionist-elev. Og Søren Stiller Markussen, Danmarks bedste barista, giver en kop rule breaking kaffe.
Bliv provokeret. Lær at tænke anderledes. Få et frisk indspark – og måske en elev? Er du klar, så tilmeld dig hos Niels C. Lyndorff-Hansen på telefon 7250 5302 eller mail %nch,foodcollege,dk% senest den 1. marts 2011.
Vi glæder os til at se dig!
Vanebrydende hilsner
Food College Aalborg
PS Husk at tage visitkort med!
PROGRAM
10.00-10.30 Kaffe og rundstykker ved ankomst, mulighed for at netværke
10.30-11.15 Velkomst
Food College Aalborgs praktikpladskonsulenter orienterer om mulighederne for at få elever i lære (godkendelsesprocedure, tilskud, udlandsophold med tilskud, kontraktskrivning, ophævelse af aftaler m.m.) og giver en overordnet præsentation af de elever, der p.t. søger læreplads.
11.15-12.00 Anja Krogh Sondrup + Dacapo
Anja Krogh Sondrup holder et intensivt foredrag om sin Rule Breaking Strategy®. Skuespillere fra Dacapo opfører undervejs et fiktivt hotels udfordringer og løsningsmuligheder udtænkt af dig og de andre deltagere.
12.00-13.30 Frokost m.m.
Efter frokosten har du chancen for at nyde en kop rule breaking kaffe v/ Søren Stiller Markussen, Danmarks bedste barista. Samtidig kan du møde receptionist-elever fra Food College Aalborg, der søger lærepladser. En faglærer er parat til at svare på spørgsmål om uddannelsen.
13.30-14.30 Anja Krogh Sondrup samler op på dagen og slutter af.
14.30-15.00 Elev i praktik?
Hvis I har fået lyst til at ansætte en elev, er Food College Aalborgs faglærer og praktikpladskonsulenter klar til en ekstra snak efter arrangementet