Detailslagter vandt guld ved DM i Skills
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksFood College Aalborg > Aktuelt > Detailslagter vandt guld ved DM i Skills

Detailslagter vandt guld ved DM i Skills

Årets DM i Skills i Odense var et ren triumftog for Food College Aalborg. Skolens to deltagere i konkurrencen for detailslagtere blev begge placeret på sejrsskamlen. På førstepladsen kom Thomas Lund Petersen, der er i lære hos slagtermester Søren Friis på Frederiksberg, og som også blev nummer ét i de regionale nordjyske mesterskaber.

Den anden repræsentant for Food College Aalborg var Martin Bager Hansen, Mesterslagteren i Saltum v/ slagtermester Mette Nysted Christensen, der kom til DM i Skills i kraft af en andenplads i de regionale mesterskaber. Han kunne efter tre dages konkurrence glæde sig over at være blevet belønnet med en tredjeplads.

Forud for konkurrencen var der gået nogle intense uger med forberedelse. Thomas Lund Petersen har givet den en ordentlig skalle og nærmest forberedt sig i døgndrift.

Den omhyggelige forberedelse var med til at gøre en forskel. Thomas var ikke et øjeblik i tvivl om, hvordan opgaverne skulle løses. Men han indrømmer, at der øjeblikke med sved på panden.



”Jeg var lidt presset under tilberedelsen af scoremiddagen, som skulle tilberedes på fire timer,” erindrer Thomas. ”Jeg havde valgt at lave nogle chokoladeæg, der skulle pensles op på en vandballon. Det var nok lidt satset, og det var lige ved at gå galt.”

Efter sejren konstaterer Thomas, at ”det var det, som jeg havde sat mig som mål, og det lykkedes. Men jeg havde også arbejdet hårdt for det. Der er gået rigtig mange timer forud.”

Men hvorfor vælger en slagterforretning på Frederiksberg, at sende elever på skole i Nordjylland? ”Vi har valgt at sende vore lærlinge til Food College Aalborg, fordi vi ikke var tilfreds med den skole, som vi benyttede tidligere,” fastslår slagtermester Søren Friis. ”Efter en snak med skolen i Aalborg kunne vi se, at der bliver der gjort noget for at fastholde eleverne, og lærerne tager sig af dem, og det er jo meningen, at de skal have noget ud af deres skoleophold.”
 

 

Vinder af DM i Skills for detailslagtere, Thomas Lund Petersen


 


 
 

 
 
Food College Aalborg
Rørdalsvej 10
9000 Aalborg
Telefon: 7250 5300
Kontakt
Om Food College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Aktuelt