Skolemesterskaber for detailslagtere
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksFood College Aalborg > Aktuelt > Skolemesterskaber for detailslagtere

Mesterskab afgjort på god salgbarhed og flot udskæring

Der blev svinget med de skarpe knive, da ni elever fra Food College Aalborg den 13. september 2011 dystede om skolemesterskabet for detailslagtere. De gav sig i kast med opgaver, der krævede de bedste præstationer inden for opskæring af kød og tilberedelse af færdigretter. Bagefter blev resultaterne bedømt ud fra en lang række kriterier – fx helhedsindtryk, salgbarhed, hygiejne, akkuratesse og kreativitet.

Indsatsen sikrede en førsteplads til Thomas Lund Pedersen, der er i lære hos slagtermester Søren Friis, Frederiksberg, og en andenplads til Martin Bager Hansen, der er i lære hos Mesterslagteren i Saltum v/ slagtermester Mette Christensen

Der indgik mange elementer i udvælgelsen af vinderen, men Thomas Lund Pedersen tror selv, at det var på salgbarheden, at han sikrede sig sejren. ”En af opgaverne var en tallerkenanretning til to personer, og der fik jeg samlet nogle gode smagsindtryk,” fastslår Thomas.

For Martin Bager Hansen var det et sikkert udskæringsarbejde og en økonomisk udnyttelse af råvarerne, der sikrede den flotte placering. ”Min styrke er, at jeg er rigtig god til at skære,” siger Martin.

Med henholdsvis første- og andenpladsen har Thomas Lund Pedersen og Martin Bager Hansen sikret sig en plads i erhvervsskolernes årlige mesterskab, DM i Skills, der næste gang afvikles i Odense den 26.-28. januar 2012. Herfra får vinderne af de forskellige fagdiscipliner en videre billet til håndværkerverdensmesterskaberne WorldSkills.

Vinderen af konkurrencen:

Thomas Lund Pedersen fra Slagermester Friis, Frederiksberg

Andenpladsen gik til Martin Bager Hansen, Mesterslagteren Saltum:

 Begge elever går videre til DM for detailslagterelever 2012.


 
 

 
 
Food College Aalborg
Rørdalsvej 10
9000 Aalborg
Telefon: 7250 5300
Kontakt
Om Food College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Aktuelt