Få inspiration til at sammensætte en menu bestående af kvalitetskaffe med brunch og dessert/kage. Kurset har fokus på, hvad der karakteriserer god kaffe, og hvordan du menusammensætter forskellige kaffetyper fra forskellige lande med brunch og spændende dessert/kage.
Kurset er et AMU-kursus, mål 44603.
Indhold
Kurset indeholder to dele: en indføring i kaffens univers samt hvordan du sammensætter en menu bestående af kaffe serveret til brunch og kaffe serveret til dessert og kage.
På kurset får du en grundlæggende viden om kaffe, og hvad der karakteriserer god kaffe. Du lærer gennem ”cupping” om smag og aroma, og du lærer om de forskellige bryggeteknikkers betydning for at opnå den optimale smag. Du lærer om indstilling af kaffekværn og at fremstille espressobaserede mælkedrikke. Efter en introduktion til kaffens univers lærer du at sammensætte de forskellige kaffetyper med brunch og med dessert, som du selv lærer at lave.
Tidspunkt og pris
Kurset varer 4 aftener og finder sted på følgende datoer: 23. september, 27. september, 4. oktober og 11. oktober 2010. Alle dage kl. 17-22.
Prisen er 790 kr. Prisen er fastsat på særlig afholdelsesform.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til kurset.
Vi glæder os til at se dig!
Kurset gennemføres ved min. 16 deltagere.
*Kurset udbydes i samarbejde med EUC Nord.