Kom på kursus og få inspiration til at lave spændende brødtyper med fibre og fuldkorn – du lærer bl.a. om forskellige dejtyper, bagerteknikker med mere.
Kurset er et AMU-kursus, mål 40781. Efter endt kursus udstedes et kompetencegivende uddannelsesbevis. Kurset indeholder ingen prøve.
Indhold
Kurset tager udgangspunkt i fremstillingen af forskellige dejtyper med fibre og fuldkorn. Du lærer at udvælge råvarer og produkter ud fra et ernæringsmæssigt perspektiv samt hvordan du gør dem lækre og sunde ved anvendelse af fibre og fuldkorn.
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle, der er beskæftiget med fremstilling af mad og brød. Det kan både være faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder i bageri, institutions- og storkøkken, restaurant, kantiner, café, med catering el.lign.
Tidspunkt og pris
Kurset varer 2 dage, begge dage kl. 8.05-15.25. Se startdatoerne til højre på denne side. Prisen er kr. 490,-. Prisen er fastsat på baggrund af særlig afholdelsesform.
Hvis du har en uddannelse over erhvervsniveau (dvs. en højere- eller videregående uddannelse), er prisen 1.434 kr.
Praktisk information
Kurset gennemføres ved minimum 16 deltagere.
Læs mere om mulighederne for løntabs- og befordringsgodtgørelse her.
Nyt vedr. VEU-godtgørelse
Du skal søge VEU-godtgørelse elektronisk på www.efteruddannelse.dk - husk at du skal logge på med en digital signatur.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål. Vi håber at se dig på et spændende kursus.