Almen fødevarehygiejne – obligatorisk certifikatuddannelse
Grundlæggende kursus i almen fødevarehygiejne Personer over 18 år der er beskæftiget i levnedsmiddelvirksomheder, skal senest 2 måneder efter ansættelse have gennemført et certifikatkursus i almen fødevarehygiejne.
Som deltager på dette kursus får du kendskab til mikroorganismers forekomst, vækst og udbredelse i fødevarer, og du bliver fortrolig med, hvordan det er muligt at hæmme udviklingen af mikroorganismer i det praktiske arbejde med tilvirkning, opbevaring og salg af fødevarer.
Du får kendskab til de mest almindelige fødevarebårne sygdomme, deres årsag og udbredelse, og du bliver bevidst om sammenhængen mellem udbrud af fødevarebårne sygdomme og den hygiejniske overvågning ved produktionen.
Du lærer at:
- anvende de overordnede principper om egenkontrol ved produktion, opbevaring og salg, herunder de relevante branchekoder.
- anvende principperne i risikoanalyse, påvise de kritiske punkter og fastlæggelse af systematiske overvågningsprocedurer.
- forstå betydningen af at følge op på virksomhedens fastlagte systematiske overvågningsprocedurer, herunder rette opståede fejl i produktionen.
- udføre egenkontrol i en aktuel produktion, herunder tage de nødvendige forholdsregler ved krydskontamination.
- have kendskab til hygiejnebekendtgørelsens regler om opbevaring af fødevarer og om håndtering i opvarmnings-, varmholdnings- og nedkølingsfasen og kunne forstå, hvor vigtigt det er at føre egenkontrol på arbejdet efter disse regler.
- at håndtere de specielle forhold vedrørende brug af æg.
- efterleve principperne for god personlig hygiejne og rengøring.
- forstå, hvor vigtig korrekt personlig hygiejne og rengøring er for fødevaresikkerheden
- få kendskab til fødevareregionernes funktion ved tilsyn og offentliggørelse af tilsynsresultater samt funktionen ved godkendelse af virksomheder.
Certifikat Der udstedes kompetencegivende certifikat/uddannelsesbevis efter gennemført uddannelse og bestået prøve.
Kurset varer 3 dage og afvikles alle dage fra kl. 8.05-15.25. Kursusdatoerne kan du se til højre på denne side.
Kurset er et AMU-kursus, mål 45780.
Prisen kr. 354 er for hele kurset. OBS.: Hvis du har en højere- og videregående uddannelse, er prisen 1802 kr.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at se dig til et spændende kursus!
OBS: Er din virksomhed omfattet af overenskomst med HORESTA Arbejdsgiverforening eller 3F Privat Service, Hotel & Restauration, har din virksomhed mulighed for at ansøge om dækning af lønudgifter via kompetencefonden. Du kan læse mere om mulighederne for dig og din virksomhed på www.kompetencefonde.dk.
Nyt vedr. VEU-godtgørelse Du skal søge VEU-godtgørelse elektronisk på www.efteruddannelse.dk - husk at du skal logge på med en digital signatur.
|
|
Dato:
27.03.12 | 08.05.12 | 19.06.12
Varighed:
3 dage
Pris:
kr 354,00
Type:
AMU
Godtgørelse:
Ja
851401abo270312hy | 851401abo080512hy | 851401abo190612hy
| Helene J. Blaschke Uddannelsessekretær
Telefon: 7250 5266
Mobiltelefon: 2526 6266
E-mail: %hele,tcaa,dk%
|
| Betina Kruse Uddannelseskoordinator
Telefon: 7250 5405
Mobiltelefon: 2526 6405
E-mail: %bekr,foodcollege,dk%
|
| Dorthe H Dahlslund Bang Uddannelseskonsulent
Telefon: 7250 5372
Mobiltelefon: 2526 6372
E-mail: %ddba,foodcollege,dk%
|
|
|
Food College Aalborg Rørdalsvej 10 9000 Aalborg
|