Hvis du har en fødevarebutik, fødevare-engrosvirksomhed eller en restaurant, skal din virksomhed optages i Næringsbasen. For at blive optaget i Næringsbasen skal du bestå Næringsprøven, hvis du ikke allerede har en relevant uddannelse inden for fødevareområdet (læs mere om reglerne på www.virk.dk). Næringsprøven er derfor obligatorisk for dig, der vil starte en restaurant, en fødevarebutik eller fødevare-engrosvirksomhed.
Indhold
Prøven består af 30 spørgsmål, som omhandler fødevarer, skat og afgifter, pant på emballage, brandsikkerhed, restaurationslov og arbejdsmiljø, og du skal svare rigtigt på mindst 22 spørgsmål for at bestå prøven.
Du kan læse mere om forberedelse til prøven på www.virk.dk.
Målgruppe
Næringsprøven henvender sig til alle, der skal drive restaurationer eller virksomhed, hvor der indgår salg af levnedsmidler, og som ikke har en relevant uddannelse inden for fødevareområdet.
Tidspunkt og pris
Næringsprøven varer ca. 2 timer, kl. 13.00-15.00. Du kan se alle datoerne til højre på denne side. Prisen er 600 kr.
OBS: Den 23/5 finder prøven sted kl. 9-11.
Tilmelding
Når du tilmelder dig, skal du i "bemærkningsfeltet" huske at oplyse følgende: nationalitet og firmaets art.
OBS.: Det er ikke muligt at søge løntabsgodtgørelse til dette kursus!
Vi glæder os til at se dig!