Har du brug for nye input og inspiration til, hvordan du laver spændende dejtyper til brød og kager? Kom på kursus, og få nye ideer til at udvikle dit sortiment og gøre det lækkert for dine kunder/gæster.
Kurset er et AMU-kursus, mål 45497. Efter endt kursus udstedes et kompetencegivende uddannelsesbevis. Kurset indeholder ingen prøve.
Indhold
På kurset lærer du de grundlæggende teknikker inden for bagerfaget. Du lærer at lave lækre morgenbrød, langtidshævede brød, sunde brød, økologiske brød m.fl. Desuden får du gode fif og ideer til at lave festkager, tørkager, lagkager og kransekager.
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle, der er beskæftiget med madfremstilling i institutions- og storkøkkener, kantiner, restaurant m.fl., og som ønsker at få nye input til grundsortimentet.
Tidspunkt og pris
Kurset varer 4 dage - se stratdatoer til højre på denne side. Alle dage kl. 8.05–15.25.
Prisen er 850 kr. Prisen er fastsat på baggrund af særlig afholdelsesform.
Hvis du har en uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau (dvs. en højere og videregående uddannelse), er prisen 2.489 kr.
Praktisk information
Kurset gennemføres ved minimum 16 deltagere.
Læs mere om mulighederne for løntabs- og befordringsgodtgørelse her.
Nyt vedr. VEU-godtgørelse
Du skal søge VEU-godtgørelse elektronisk på www.efteruddannelse.dk - husk at du skal logge på med en digital signatur.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål. Vi håber at se dig på et spændende kursus.