Aktiviteter
 
In English
  Log på
Aktiviteter

DM for detailslagterelever

2007 blev året, hvor DM for detailslagterelever blev afholdt offentligt. Dette år afholdt Slagterfagets Fællesudvalg nemlig DM på Forbrugermessen Forår 2007 i Aalborg Kongres og Kultur Center fredag den 23. marts. 10 elever var blevet udvalgt til at deltage i mesterskabet, og to af disse kom fra daværende Aalborg tekniske skole. Torbjørn Poulsen fra Dreisler Storkøb og Thomas Jensen fra SuperBrugsen i Fjerritslev.


Køledisk og Kanin


Mesterskabet var delt i to discipliner. Først skulle deltagerne fylde en køledisk. Alle fik et stort stykke kød, som de skulle partere og skære ud i flest mulige kvalitetsstykker. Herefter skulle de tilberede et måltid af et stykke ukendt kød. Og det kom meget bag på deltagerne, at de skulle tilberede kanin. Det var der ikke mange af dem, der havde prøvet.
”Jeg har aldrig prøvet at tilberede kanin før”, fortalte Torbjørn Poulsen, mens han skar i kaninen. ”Men jeg har da skudt efter en engang. Jeg er nemlig jæger”, lød det med et smil.

Udnyttelse af kødet

”Noget af det, vi har lagt stor vægt på ved dette års mesterskab i forhold til sidste år, er udnyttelsesgraden af kødet. Alle deltagerne får den samme mængde kød stillet til rådighed, men nogle kølediske bugner af stege og bøffer, mens man skulle tro at andre er ved at åbne en grønthandler”, fortæller Carsten Andersen med et smil.
”Ja, garnituren skal understøtte – ikke overdøve”, supplerer Munck, som er den anden dommer i konkurrencen. ”Vi skal kunne se, at det er en slagterdisk.”

Nyt og kreativt

”Slagterfaget udvikler sig meget i disse år”, forklarer Carsten Andersen. ”Vi lægger også vægt på om deltagerne har fanget tidens trends. Kødstykkerne er jo de samme, som de altid har været, men i dag vil kunderne jo have magert kød, som er hurtigt at tilberede.”
”Samtidig er det nødvendigt med kreativitet for at få det rå kød til at se appetitligt ud”, supplerer Jens Munch.

Nye krav til slagtere

”Detailslagteren er en slags madvejleder, der kan forklare kunderne, hvordan maden skal tilberedes. Og slagteren skal forberede maden, så det er let og hurtigt for kunden at lave. Det er sådan, danskerne vil have det i dag, så det må man rette sig ind efter”, fortæller Peter Broe, som var konferencier ved mesterskabet. Han har sin egen slagterforretning i Gentofte, og har også tidligere været dommer ved Danmarksmesterskabet for Detailslagter.
”Danskerne vil have måltidsløsninger, så det gælder om at lave en køledisk, som kan friste kunderne”, fortsætter Peter Broe. ”De kommer ikke længere til en slagter efter noget bestemt, så den kreative udsmykning er efterhånden blevet vigtig for faget.”

Morten Lauritsen løb med sejren

Morten Lauritsen fra Aarhus tekniske Skole vandt Danmarksmesterskabet 2007. På andenpladsen kom Per Larsen fra Holstebro Tekniske Skole, og tredjepladsen gik til Thomas Vestergaard fra Vejle Tekniske Skole.
I år uddeltes også den helt særlige CimbrerPris, som gik til Per Larsen. Han fik prisen for sit gode humør og positive indstilling både over for de andre deltagere og arrangementet som helhed.


 
 

 
 
Food College Aalborg
Rørdalsvej 10
9000 Aalborg
Telefon: 7250 5300
Kontakt
Om Food College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Detailslagter